Gudstjeneste er musik, og musik er gudstjeneste, når vi taler Danske Kirkedage, som traditionen tro bød på en mængde musik- og teaterarrangementer, der anslår store kristne temaer. Her er et udpluk:
Verdensmusik
Betty og Peter Arendt er ved at være lidt af en institution på
Danske Kirkedage og i mange andre sammenhænge. Med
uovertruffen musikalitet og uimodståelig charme formår de
at få deres glæde ved salmer fra fjerne himmelstrøg til at
smitte enhver.
Selv den største skeptiker over for alt andet
end den danske salmetradition måtte overgive sig og fandt
sig selv vuggende og syngende til inciterende afrikanske og
latinamerikanske rytmer fredag aften.
Bach i Domkirken
Torsdag aften sang Domkirkens kammerkor,
Vor Frue Cantori, J.S. Bachs cantata 43 til Kristi Himmelfart “Gott
fähret auf mit Jauchzen”.
Gospel Celebration: Amaze
Festaftenen lørdag sluttede af med et brag af en koncert, da
det århusianske gospelband Amaze indtog scenen med
festlig og varm autentisk Gospel. Amaze består af professionelle
sangere og musikere fra forskellige kirkelige retninger
og med noget på hjerte. Ægte glæde, energi og begejstring er
Amazes varemærke.
Musik og teater
Musik og Teaterhøjskolen, Toftlund og Løgumkloster
Højskole leverede to forestillinger, som tog Kirkedagens
tema under behandling. Toftlund trådte op på den store scene torsdag aften, Løgumkloster gjorde det lørdag
aften.
Ghanesisk Gospel fra Hvidovre
Den store åbning torsdag fik besøg af ”Destiny Gospel Choir”, som består af 15-20 unge fra International City
Baptist Church, en ghanesisk menighed i Hvidovre. ICBC er
blot én menighed ud af hele 160 migrantgrupper/menigheder
over hele Danmark!
OBS! Åben scene
På Åben scene ved Mulighedernes Marked kunne musikere i
alle aldre og fra alle sammenhænge træde op og levere det
bedste, de har lært.
Salmen "Vi bygger en bro" er skrevet til Danske Kirkedage 2007 i Haderslev af
Randi W. Korsgaard, som er præst for den danske menighed i Kappel i Sydslesvig.
Melodien er skrevet af sognepræst Niels Overgaard, Marslev-Birkende. Salmen blev brugt på Kirkedagene.
Forfatter og komponist håber, at de vil blive brugt rundt
omkring i kirkelivet.