Luk Vindue KLIK HER
Kirkedagssalme for 2004
|
Skabelsessalme |
Ny norsk skabelsessalme
Når verden bryder ud i sang. Tekst: Edvard Hoem/Holger Lissner Musik: Henning Sommerro 1. Når verden bryder ud i sang, bliver livet atter nyt, og dagen vågner nok en gang, fordi Guds ord har lydt. De mørke vande åbner sig mod Åndens vingeslag, og det er verdens første dag. Halleluja, halleluja, halleluja. 2. Hør, himlens vande giver lyd og vasker jorden ren, mens havets bølger slår med fryd mod strandens sand og sten. Og verdensrummet hvælver sig med lyn og tordenbrag, og det er verdens anden dag. Halleluja, halleluja, halleluja. 3. Se, markens urter myldrer op af jordens mørke skød, mens korn og græsser følger trop, og hveden blir til brød. Ti tusind blomster springer ud, og frugt og bær får smag, og det er verdens tredje dag. Halleluja, halleluja, halleluja. 4. I fjerne tåger gløder ild, en stjernehob bliver født og flammer hvirvlende og vild som bål på himlen strøet. En måneskive løfter sig, et himmelsk bueslag, og det er verdens fjerde dag. Halleluja, halleluja, halleluja. 5. I havets dyb en stime står af fisk med sølvmorsskæl, et fugletræk til ro sig slår, mens dagen går på hæld. De skræpper op og parrer sig til fjerne bølgeslag, og det er verdens femte dag. Halleluja, halleluja, halleluja. 6. I skoven brøler vilde dyr, Gud ånder glæden ud, og mand og kvinde træder frem som billede på Gud. Og manden leder og får svar i hendes ansigts drag, og det er verdens sjette dag. Halleluja, halleluja, halleluja. 7. Hvert menneske skal se sig selv som skabt til Guds behag, - Gud Herren ser med glæde til og holder hviledag. Når mennesket er skabt på ny, må glæden synges ud i tak til Skaberen, vor Gud: Halleluja, halleluja, halleluja. |

Orgelnoder til skabelsessalmen

Luk Vindue KLIK HER