Evaluering
 

 

 Af Christina Feddersen
Formand for gudstjenesteudvalget
Sognepræst, Folkekirken

---

Om Nadver-problematikken
Med en vis undren har jeg læst de forskellige indlæg i Kristlig Dagblad om Nadver-problematikken i forbindelse med festgudstjenesten som afslutning på Danske Kirkedage. Sandheden ligger nok et sted derude. Men en ting vil jeg gerne slå fast: katolikkerne boykottede ikke gudstjenesten, men der blev ikke som planlagt en katolsk nadverfejring og uddeling sideløbende med en protestantisk nadverfejring og uddeling. Der deltog katolikker både i processionen og ved læsningerne.
      Set fra min stol, som formand for gudstjenesteudvalget ved Danske Kirkedage, er det vældigt ærgerligt, at det ikke lykkedes at fejre nadver under samme tag i forbindelse med Danske Kirkedage 2004. Men samtidig glæder jeg mig over den samtale og proces, som gik forud for gudstjenesten.
      Det handler med andre ord om man er resultat-orienteret eller proces-orienteret. Og jeg er proces-orienteret. Og i forberedelsesprocessen var samtalen god, vægtig og alvorlig. De katolikker, som jeg har talt med i denne forbindelse har på forskellig vis givet udtryk for deres synspunkter og ikke mindst sorg over ikke at kunne fejre nadver sammen. Jeg så det derfor som et stort skridt, at

kunne fejre nadver under samme tag og ved samme gudstjeneste, velvidende at det ville være svært, vel vidende at det muligvis ville vække anstød både i katolske og protestantiske kredse, og det gjorde det og den fælles nadverfejring blev ikke til noget; men jeg har kun hørt nedladende udsagn om denne model fra protestanter.
      En del af problematikken omkring kommunikation og det "at noget skal forhandles på plads" er også et sammenstød mellem forskellige kulturer; en flad græsrods struktur, som er Danske Kirkedages kultur, hvor de repræsentanter som sidder omkring bordet træffer beslutningerne, og en fast og hierarkisk struktur, hvor visse beslutninger skal forelægges og godkendes højere oppe, som er den katolske kirke kultur. To forskellige kulturer som samtalen ikke kunne forene.
      Økumenisk samtale bygger på forståelse, venskaber og mod. Jeg og katolikkerne, senest biskop Kozon, har efter bedste evne forsøgt samtalen. Og jeg accepterer og forstår hans synspunkter selvom de er forskellige fra mine. Jeg har knyttet venskaber med katolikker i denne proces, har måttet sande, at vi er brødre og søstre i Kristus. Modet svigtede desværre i sidste sekund. Det kan jeg kun beklage. Resultat blev ikke som ønsket, men i processen er vi alle gået et stykke af vejen, i processen har vi talt sammen, i processen har vi siddet ved samme bord. Så mon ikke resultat kommer engang. Lad os nu ikke blive utålmodige. Hvad er måneder og år, når vi arbejder i evighedens perspektiv?

På gensyn til Danske Kirkedage 2007 i Haderslev til både katolikker og protestanter.